Gran og havenisser..

Det rusker i træet på Jordemoderpladsen. Det fine træ, på den stadig grønne plæne, er placeret dér af julemæssige årsager. Lige ved siden af forsamlingshuset. Det er hyggeligt. Meget..

Lysene danser som ildfluer i mørket. Rundt om træet er 6 nisser sat i jorden på, hver deres pæl – Småmakabert om man vil, men en tradition. Oprindeligt var der vist 7, men.. Ud fra nissernes udseende henledes tankerne til historien om Snehvide og de 7 havenisser, men det er ikke dér vi skal hen.
Far går tur med hunden – en småfed labrador, der har været med i familien siden Realiteternes begyndelse. En hærdet brun skabning, der ikke lader sig stresse. Til trods for, at der er nok, at stresse over i denne tid. Far tænker på julegaver. Hvem skal ha hvad, hvordan og hvorfor ikke? En uoverskuelig situation..
Far husker, at en begavet campingpladsejer engang sagde, at ordet ”NEJ”, er den største gave, man kan give sine børn. Mon det er dér vi skal hen. Mon ikke i virkeligheden dét er julegaven til De 5. Et stort rungende ”NEJ”.. Så kunne man sige, at det som følge af den kommende højtid, skulle pakkes pænt ind, men det tænker Far ikke. Far tænker, at ”NEJ” i løbet af året, er blevet pakket rigeligt ind. I flere lag glinsende papir, somme tider.

Den største frygt for mange forældre, skal blive gaven til Realiteterne, tænker Far. Mon ikke det oven i købet ville være en af de gaver de kan huske..
Der tænkes stadig.. Der er jo længe til jul og gaver nok at vælge imellem..

Far

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.