Trafiklys og Gadebander..

Krig, naturkatastrofer, narko, oversvømmelser, Daesh, flygtninge
Der er nok af problemer ude i verden. Det sidste nye er, at det er dyrplageri, at malke en ko, og at vi alle skal til, at spise fabriksfremstillet kemisk kød, hvis vi da overhovedet må spise kød..
Far siger ingenting til børnene – ikke et ord. . Far slukker for tvét, hvis nyhederne skulle snige sig vej ind i børnenes sendetid.
Kan man være barn, skal man være barn. Og det kan man, her.. Børnene får lov, at være. De får lov til, at udforske verden i tryghed. Der står ikke en narkohandler nede på hjørnet, som er klar til både at spise barnet, og dets cykel. Der står faktisk overhovedet ikke nogen nede på hjørnet..
Faktisk er der ikke særlig meget at være bange for. Hastighedsbegrænsningen på 40 kmt. overskrides yderst sjældent, og der har ikke været et indbrud i mere end 35 år. Dette til trods for, at ingen dør er låst på Anholt og nøglen sidder i alle biler. Kriminaliteten er ikke eksisterende. Det skal måske lige nævnes, at vi selv, langt hen ad vejen, bestemmer hvad der er kriminelt, idet der ikke findes politi på øen, men alligevel..
Far nævner ikke verdens problemer med et ord. Ikke så meget som et lille pip, kommer der.. De forskånes.. De vokser op i lykkelig uvidenhed, og jeg nyder at være en del af det..
Forkert eller rigtigt?? Tjaa, de skal naturligvis lære, at verden ikke kun, er det paradis de kender. De skal selvfølgelig ikke gøres til ofre for en gal Far, med romantiske forestillinger, men de skal heller ikke udsættes for unødige bekymringer. At begynde at tale om terror med en 9-årig, er for mig at se, i bedste fald, spild af tid. I værste fald, er det vanvid..
Mine børn skal nok få lov at stifte bekendtskab med trafiklys og gadebander, men ikke endnu. Nu handler det om, at være barn.
”..Vi be`r alle passagerer om, at bagage og andre personlige ejendele ikke efterlades uden opsyn..”
Molslinien sejler mod Sj. Odde, og har prominente passagerer ombord. Den ældste af Realiteterne, og dennes smukke Mor. Datteren undrer sig over beskeden i højtaleren, og spørger sin mor, hvorfor de dog siger sådan, hvortil moderen svarer, så ærligt som muligt: ”De tror måske, at der kunne være en bombe i en af taskerne..” Datteren ser på sin mor med store, meget undrende øjne og siger: ”Tror de virkelig det..?”

 

Far

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.