De går ned og de går op..

Fik da vist startet noget i går, som ikke var helt gennemtænkt. Trods alt.. Det viser sig nemlig ret hurtigt, at der skal skrives noget på sådan en blog. Den skriver med andre ord ikke sig selv. Jeg må derfor til tasterne og forsøge mig med en beskrivelse af dagen i dag, uden det bliver alt for ”kære-dagbog-agtigt”

En dag som i dag starter som var den påvirket af dårlige svampe.. Telefonen giver lyd fra sig kl. 06.30. Bevidst med en lyd af opstemte måger. En lyd der er så almindelig, at den ikke vækker ungerne. Mine unger altså. De 5 multikunstnere, der ligger så underligt stille. Helt rolige som små rare velopdragne væsner. Væsner uden tendens til slagsmål og intriger. Heldigvis ved jeg bedre. Allerede halvt nede ad trappen kaldes jeg tilbage af realiteterne. En af realiteterne er vågnet ved min rumsteren. De 2 af de 3 små var vågnet i løbet af natten og flyttet fra egen seng til vores seng, hvorfra de er betydelig lettere at vække om morgenen og som alle ved, virker små pigebørn på 2 og 4 år som dominobrikker (læs: Dominabrikker) og vækker hinanden øjeblikkeligt. Alle velmente forsøg på at tysse barnet ned, falder til jorden. Jeg står så med 3 vågne piger, der skulle ha sovet længe De 2 af dem er oven i købet sure på den tredje over at være blevet vækket. Alt dette uden, at faderen har indtaget så meget som en liter kaffe..

Kaffen indtages stående i ly af byggerodet imellem stue og køkken. Smurte madpakker i nat. Fedt, ikke at skulle gøre det nu. Dagens anden succes (den første var da jeg listede rundt og så på de sovende realiteter ovenpå) måske det hele ikke bliver helt så slemt endda.. Tanken brister da de to store 7 og 9 år, der skulle op kl. 07.00, nægter at forlade sengene. Et velkendt fænomen, der dog efterhånden er mere trættende end herligt. Ud af fjerene kommer de da, men kun for at starte et skænderi om, hvem der havde mest ret til fjernbetjeningen. Et spørgsmål til alle her kunne være om det er den der kommer først eller det er flertallet, der ligger inde med den pågældende ret. Et spørgsmål, der ofte trænger sig på her i huset..

Af sted kom de da, de to store. Humøret røg op i nærheden af 80, hvilket må siges at være rimeligt, morgenen taget i betragtning. Klokken var i dag ikke mere end 7.56, hvilket betyder at de lige netop, i løb, kan nå første time kl. 08.00..

Måske det alligevel bliver en hel fin dag..

Det blev det faktisk. En hel fin dag. I skrivende stund er kl. 21.45 og der er ro ovenpå. Realiteterne er bukket under for realiteterne..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.